SVANEMØLLEBUGTENS VINTERBADELAUG

 

Jeg vil gerne give et lån til byggeriet af det nye badehus! Hvordan gør jeg?


Så nemt er det:

  1. Indbetal det beløb, du vil låne badelauget til byggeriet. 
  2. Gem din kvittering fra netbank eller indbetalingskort

Du får:

  1. Et flot badebevis som tak
  2. Et dejligt badehus
  3. Pengene tilbage på din konto senest 31. december 2017

Sådan indbetaler du:


Overfør det samlede beløb for det antal badebeviser á 2.500 og 5.000 kr., du vil støtte projektet med, til:
 
Merkur Andelskasse, reg.nr. 8401 konto 3519669

Du kan også bruge et af de indbetalingskort, der vil blive lagt frem i badehuset.

Kvittering for indbetalingen i din egen netbank eller fra indbetalingskortet er din formelle kvittering på, at du har lånt foreningen det pågældende beløb.
 

Hvad sker der med mine penge?

Du får ikke renter af lånet; evt. renteindtægter i låneperioden tilfalder badelauget. Ved udløbet af låneperioden og senest den 31. december 2017 vil Merkur tilbagebetale det beløb, du har indbetalt, til den konto, du har overført pengene fra. Bruger du indbetalingskort, så husk at anføre dit kontonummer til tilbagebetaling på indbetalingskortet.
 
Det er dit eget ansvar, at Merkur har det korrekte kontonummer til tilbagebetaling. Derfor skal du huske at give Merkur besked, hvis du skifter bank.

Pengene på kontoen i Merkur Andelskasse kan kun anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med byggeriet, og der kan først hæves på kontoen, efter at Vinterbadelauget på en generalforsamling har besluttet at igangsætte byggeriet. Merkur er opmærksom på, at disse forudsætninger skal være opfyldt.

Hvis en generalforsamling i Vinterbadelauget i stedet beslutter at opgive planerne om et permanent vinterbad, vil beløbet umiddelbart efter blive tilbagebetalt til den enkelte låner.

Lånet løber hele perioden og kan ikke tilbagebetales tidligere – heller ikke hvis du i løbet af perioden melder dig ud af Vinterbadelauget.

Sådan kan du også støtte:

  • Du kan støtte ved at donere et beløb til byggeriet. Læs hvordan du donerer.
  • Du kan profilere din virksomhed ved et sponsorat. Læs mere om sponsorater.

SVANEMØLLEBUGTENS VINTERBADELAUG | SVANEKNOPPEN 7 | 2100 KØBENHAVN Ø