Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Svanemøllebugtens Vinterbadelaug 


Tid: Tirsdag den 25. april 2017 kl. 19:00
Sted: Charlottehaven, Hjørringgade 12C, 2100 København Ø

Dagsorden:

• Valg af dirigent
• Valg af referent
• Bestyrelsens beretning
• Godkendelse af beretning
• Godkendelse af årsrapport
• Forslag, der er ingen indkomne forslag
• Godkendelse af driftsbudget for det følgende år, herunder fastlæggelse af kontingent og optagelsesgebyr samt evt. ændring af højeste antal aktive medlemmer
• Valg af bestyrelse og suppleanter:
• Klaus Lange. modtager genvalg
• Helene Krasnik, modtager genvalg
• Bente Lange, modtager genvalg
• Svend Friis, modtager genvalg
• 2 suppleanter, nyvalg • Valg af revisor
• Evt.


 
Referat fra generalforsamling d. 26. april, 2016:
 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i
Svanemøllebugtens Vinterbadelaug
Tirsdag 26. april 2016 kl. 19.00


Sted: Roforeningen KVIK, Strandvænget 53, 2100 København Ø


Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Godkendelse af beretning
5. Godkendelse af årsrapport
6. Indkomne forslag
7. Godkendelse af driftsbudget for det følgende år, herunder fastlæggelse af kontingent og optagelsesgebyr samt evt. ændring af højeste antal aktive medlemmer.
8. Valg af bestyrelse og suppleanter
9. Valg af revisor
10. Eventuelt

Ad pkt. 3: Bestyrelsens skriftlige beretning kan ses på foreningens hjemmeside www.svanevinterbad.dk fra 20. april 2016.

Ad pkt. 5: Årsrapporten kan hentes på her.

Ad pkt. 6: Forslag fremsat af bestyrelsen:


1.
Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at igangsætte bygning af en ny sauna i de eksisterende skures nordlige del. Generalforsamlingen bemyndiger ligeledes bestyrelsen til at optage 200 nye medlemmer fra ventelisten når den nye sauna er færdiggjort og i drift. 

Bestyrelsens begrundelse for forslaget:


Som det blev os pålagt på sidste års generalforsamling har bestyrelsen arbejdet videre med medlemmernes ønsker til fremtidig anvendelse af vores skur. I den sydlige del af skuret (ved cykelparkeringen) etableres en udendørs omklædning i kombination med et haveskur til redskaber og et rum til opbevaring af udstyr til kajakroning. Denne ombygning er i gang og vil være klar til omkring 1. maj. Omkostningerne afholdes over badelaugets drift. Dog betaler kajakfolket selv de omkostninger, der er knyttet til deres rum.

Derudover har bestyrelsen undersøgt mulighederne for etablering af en ekstra sauna i skurets nordlige del. Etablering af en sådan vil øge anlæggets generelle kapacitet, så vi undgår en overfyldt sauna i spidsbelastede perioder. Det bliver desuden muligt at afholde gus og andre temaarrangementer samtidig med at den daglige badning kan foregå normalt. Det betyder, at ingen vinterbadere vil gå forgæves, fordi det viser sig, at der er saunagus. Endeligt bliver det muligt, jævnligt at holde vores eksisterende sauna lukket i et tidsrum for grundig rengøring eller vedligeholdelse, uden at medlemmerne derved forhindres i at komme i sauna.

På generalforsamlingen vil bestyrelsen derfor fremlægge et forslag til etablering af en ekstra sauna til drøftelse og afstemning. Anlægs- og driftsøkonomien i forslaget vil kunne afholdes uden låntagning ved ekstra optag af 200 medlemmer fra vores venteliste som pt. er på over 600. Det er bestyrelsens forslag at der etableres et sauna-aktivitetsudvalg, der kan udvikle og arrangere særarrangementer såsom gus, fuldmånebadning og andet fra den nye sauna. Bestyrelsen vil gerne stille en repræsentant til rådighed for et sådant udvalg og håber at der iblandt medlemmerne vil kunne samles en gruppe aktive og iderige vinterbadere. 

2.
Det foreslås at alle nye medlemmer der optages efter sæson 2017/2018 også skal betale badehuskontingent de første to år, ligesom alle de nuværende medlemmer har gjort. Tidligere var det forventet at afskaffe badehuskontingentet for nye medlemmer optaget efter sæson 2017/2018.

Bestyrelsens begrundelse for forslaget:
Bestyrelsen ønsker løbende at udvikle facilliteterne og forventer derfor at afholde betydelige årlige investeringer i anlægget hvert år. Disse investeringer ønskes så vidt muligt gennemført uden kontingentstigninger. På denne baggrund finder bestyrelsen det rimeligt at medlemmer, der optages i fremtiden også bidrager specifikt til finansieringen af forbedringer af vores fælles faciliteter.
Der er ikke indkommet yderligere forslag.

Ad pkt. 7: Forslag til driftsbudget kan hentes her. Der foreslås uændrede kontingenter og optagelsesgebyr.

Ad pkt. 8: Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen består ifølge vedtægterne af 7 medlemmer og 2 suppleanter.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. Flg. bestyrelsesmedlemmer er på valg:
  • Jan Væver – genopstiller
  • Peter Birgens – genopstiller
  • Anders Ronild – genopstiller

Suppleanter vælges for ét år ad gangen. Den ene af de nuværende suppleanter, Kristian Møller Pedersen, genopstiller. Den anden; Pop Kleberg, genopstiller ikke.

Bestyrelsen opfordrer til, at flere medlemmer opstiller.

Vel mødt!!
Mvh. Bestyrelsen. 
SVANEMØLLEBUGTENS VINTERBADELAUG | SVANEKNOPPEN 7 | 2100 KØBENHAVN Ø